Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
drede vil man formodentlig skrive Kalosjer, som
enkelte gjør allerede nu.*)
IV.
Det nye hos Ibsen.
1. Norsk. I Ipsens to første Perioder, men især
i anden, er hans Norskhed stadig i Tiltagende. Han
er meget norsk i Kjærl. Kom. og K.-Emn., endnu
mere i Brand; han naar Høidepunktet i Peer Gynt,
paa Folkelivets og Folkesagnets Grund. Norskhederne
er her saa mange, at kun nogle faa typiske Exempler
kan anføres. Men hvor mange de end er, saa er de
altid naturlige, hjemlige og betegnende.
I Kjærl. Kom. 1862 fremtræder først de norske
Former Sjø, Skog, Plog,*) disse Former er vistnok
endnu ikke trængt fuldstændig igiennem i Talesproget,
men bliver efterhaanden mere og mere almindelige,
saa at det er fuldt berettiget at optage dem i Skrift-
sproget. Fremdeles Hode, som Alverden bruger i
Talesproget i egentlig Betydning: ondt i Hodet; der-
1) Dansken H. C. ANDERSEN skrev som bekjendt Lykkens
Kalosker, men saaledes gaar det ikke an at skrive paa Norsk,
da Udtalen er en anden. Maskine derimod gaar an, da sk
foran i udtales som sj. Indtil videre bedst galoscher.
?) AsBJ. og Moe skriver Sø, Skov, Plov; dog under-
tiden Plog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
