Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
imod uegentlig: Hovedstad, Hovedsag.’) Ligeledes
Former som skalv (se nedenfor); Ørskedrøm; det
folkelige brøjte (egentlig brøyte) og Langelek.
Ogsaa i K.-Emn. 1864 optræder mange norske
Former: Akre, Braate, Stupet, like, Viken,
Gejtebroen, vek, Ekeberg; at berge, alle Berge,
Ryenbergene, Stenberget; Hug, komme ihug, du-
ger, dugelig, blyges, Blygsel, vigslet Grund, faaet
Vigselen, gnager, gnog, smyge, smøg, marg;
grejde, grejdt, Liderne; sør (allerede Hærm. sør-
paa*); stelle det saa; svelte; Bisp Nikolas: »han
gjør altid saa stutte Bønner; han kniber undaf*);
bælje; jeg kunde ikke vinde med; tages fra mig saa
braatt; din Bikjehvalp; skrukke, vagge osv.
I Brand 1866 findes f. Ex. Spriker; Sjælehelse;
Dybets Yrke; arg og stygg; dette Herrens vonde
Vejr; Hareskar; bratt og trang og skred (skraa); vi
kjækkled; Folkesprog: ende hid op.
I Gynt 1867 findes Udtryk som: gjemt i Røsen
opp jeg glytted; hvass som en Ljaa; udfor Bræer,
Skred og Lider, rakt nedover Urder graa; Smidje
(den rette norske form; dansk Smedje); Isflak brast;
vassne Løgne; Tvivl som kværker (jfr. vor Kunst at
1) AsBs. og Mor altid Hoved. Se ogsaa Norsk Sprog,
Søe!
2) BJØRNSON i Ja vi elsker skriver søderpå, hvilket ser
svensk ud.
3) Oprindelig undan, nu unda, østl. unna, som nyere
tyder »und-afc. Nej, undaf gled det, Ipsen i Digte 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
