- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
7

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Eventyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Eventyr. 13

gamle Erindringsbilleder op. Men der følger ikke længer
Smerte og Græmmelse med dem; de bliver til Tidsfordriv,
til Fornoielse for dens fra alle Kanter opsmigrede
Forfængelighed, der kan lege og prale med saa egne Folelser.
Saa bryster den fangne Vildfugl sig, idet den breder sine
lamskudte Vinger ud mod de støvede Ruder og viser de
andre, hvordan den engang, fuld af Mod, trodsende
Stormen, svævede hen under dragende Skyer. Og den foler
derunder med Behag, at den i Virkeligheden sidder vei
forvaret mellem godmodige Høns og Duer, at ingen anden
Sky end den indslaaende R og af en fritstaaende Skorsten
trækker hen over den, at intet andet Lyn blinker op om
den end de fygende Gnister fra Nabokjøkkenets Komfürild.

Men blandt alle dem, som opbygger sig ved Vildandens
Friheds-Komedie, er der en, som holder den spillede
Frihedstrang for ægte. Den lille, blinde Sangfugl fjjger
det for Alvor, at dens stakkels fangne Kamerat forgjæves
bestræber sig for endnu engang at udfolde de skadeskudte
Vinger til fri Flugt. Og i Trangen og Ønsket om at
bistaa den, til atter at lære den, hvordan man strækker
Vingerne og erobrer Friheden, forglemmer den sig, —
glemmer sin egen hjelpeløse Blindhed, glemmer Skrankerne,
som den aldrig har set, og, følende sig for, breder den
sine Fjere, stiger opad, fortumler sig i det Mørke, som
for den omgiver det gamle Skrammel, — og styrter til
Jorden med brudte Vinger.

*



’é

Eller ogsaa er det Vildanden, som i det trange Fængsel
frivillig styrter sig i Døden. Maaske nytter det den slet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free