- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
9

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Eventyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Eventyr.

9

beseires den af det Baand, som forbinder den med de
tamme Skabninger, — det er som en Slynge om dens
Hals, der truer med langsomt at kvæle dens Kræfter.

Forlænge dvælede den allerede i den trykkende
Sneverhed, i hvilken menneskelig Tugt og Herredom raader,
og hvor alle vilde Drifter udryddes og alle Regelbrud strengt
maa straffes. Tanken paa Straf og Opsigt blir den med
Tiden vant til; der forbinder sig endog en foruroligende
Følelse med Erindringen om overskredne Forbud, begaaede
Ugjerninger. Stille og hemmelig som en Tyv om Natten
begynder Husdyrsamvittigheden at snige sig ind i den.
Den stjæler sig som et Drag af Lindhed ind i det røveriske
Mod, som en sky Frygt i den dristige Styrke. Den hæver
sig langsomt ud af den tunge Dæmring, rullende sig
sammen af den som et graat Spøgelse, — et uhyggeligt
Gjenferd, som ængster og enervprer

Vildanden har »forædlet« sig, som Menneskene kalder
det: men for den selv, den frifødte, vilde Skabning, er
det kun, som var den bleven syg og trist, værgeløs og
elendig.

Saa kan det da hænde, at den en Dag ser Menneskene
smilende, ligesom i Haan, aabne for den et Tagvindu,
uden at den vover at flyve ud. De ved, at dens Fængsel
gjerne kan staa aabent: thi stærkere end ved ydre Baand
er den bleven tagen tilfange ved det tammes Rædhed.
Og saa glædede Menneskene sig, lig forfængelige Guder,
over sin Skabnings Afhængighed. Men de glædede sig
fortidligt. Thi en Vildfugl frigjør sig dog tilsidst, om
det end bliver en anden Frihed, end den havde drømt
om. Som den saaledes sidder der, smygende sig fuld af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free