Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
være for dem. Thi hun ved sig ikke fremfor alt Mor; —
hun foler endnu ikke som Mor, ja maaske ikke engang
som Hustru; — hun føier som Forlovet, som den, der
først venter det sande Ægteskab. Først naar hun
gjennem dette ser sit Liv kronet og fuldendt, vil hun lære
at betragte et saadant Ægteskabs Frugt som sin
udelukkende, eneste Opgave.
Derfor formaar Tanken paa Helmer i dette Øieblik
at overvinde Tanken paa Børnene. Hun er istand til
som en Helt at vende sig bort, netop som hun tror at
staa foran det sikre Under, — da hun, som et Barn
gjennem Sprækken i Doren til Julestuen, allerede ser
Glimtene af de første Lys. Og alligevel, trods Angst,
Fare og Forsagelse, trænger den Tilstaaelse sig frem
gjennem hendes Livs største, dødeligste Kamp: »det er
dog i Grunden cn Jubel, dctcc her, at gaa og vente pau
det vidunderlige,« det hun jo dog ikke skal se. Kun
den Nora, som i et saadant Øieblik finder et saadant
Ord, besidder Kraften og Retten til en saadan Idealismens
Forvovenhed som den, ud af hvilken hendes haarde,
sandfærdige, hellige og dristige Slutningsord er talte.
I betegnende Kontrast til sin Stemnings Storhed er
hun netop beskjæftiget med Forberedelser til et
Maskebal, da det skjæbnesvangre Brev falder i Brevkassen; og
med en Prøvedans paa en Tarantella søger hun at
afvende Helmers Opmerksomhed fra Brevet.
I Bestræbelsen for at synes frimodig udarter Noras
sædvanlige Munterhed i løssluppen, febrilsk Vildhed. Det,
hun er optaget af, har revet hende saa langt ud af al
Barnagtighed og Leg, at hun nu kun skjuler sig under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
