Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
nu, forvirret, usikker og i dunkel Smerte begynder at
søge efter sin tabte Barnlighed.
Derfor er der heller ikke endnu nogen Kraft i hans
Forsøg paa at holde Nora tilbage eller at binde hende
til sig. Han maa hore Døren falde i Laas efter hende.
Dog vender han sig heller ikke fra hende i Fortvilelse.
Stirrende efter hende med store Øine sidder han der,
taus, fordybet i sig selv. For förste Gang forsvinder alt
det omkring ham, som hidtil fyldte ham med
hverdagslige Sorger og Glæder, — for første Gang forsvinder
hele hans forrige Verden for ham. For første Gang
forstummer al dens Larm og Liv i en dyb lydløs
Stilhed, og sagte, sagte, i drømmeagtigt Trylleri, stiger
Noras Verden op omkring ham. Fra alle Kroge og
Vinkler i det forladte Værelse, fra hele hans kolde
Ensomhed, synes det at samle sig om ham som gamle,
glemte Barneeventyr, som barnlige, legende
Aandeskik-kelser, alle hine Skikkelser, mellem hvilke han har
levet saalænge, blandt hvilke han har ført hele sit
Ægteskab, uden at have set noget dybere i dem end Leg
og Muntration, — uden nogensinde at have bemerket,
at de paa deres smaa Skuldre bar Vinger, og kun tog
ind hos ham for at løfte ham ud af hans trange
Dukkehjem, - løfte ham op i den blaa Barnehimmel, op i
det — Vidunderlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
