- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
40

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Alving

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1-2

Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.

lil sin Ægtefælle. Udygtig som hun med sin umodne
Pigeforstand er til rigtig at gjennemskue og forstaa sin
Mand, dømmer hun ham alligevel strax, maaler ham med
et forudfattet Idealbillede, mod hvilket visselig ogsaa hans
Væsens mest berettigede L’ngdomskraft allerede maatte
synes som Raahed og Letsind. Istedetfor fordomsfrit at
optage noget af hans Livstrang i sig, og, saaledes
selv-løst af en mørksindet Opdragelses Sneverhed, træde
udfyldende ind i hans livlige Natur, stiller hun tvertimod
paa Forhaand denne Sneverhed med al tillært Strenghed
og Kulde hindrende op imod ham.

Forst forbauset og skuffet, saa frastødt, rømmer han
snart Huset og søger Trøst og Adspredelse i sine
tidligere Ungkarlsfornoielser. Og i samme Grad som hans
Kones Indignation og Foragt tiltager, synker han dybere
i Valget af sine Glæder, indtil hun før det første Aar af
hendes Ægteskab er udløbet, i Sandhed faar Ret til at
kalde ham en forkommen Vellystling.

Men da gribes hun af en vild, overvældende
Væmmelse, en Afsky saa stærk og stor, at den for første
Gang gjennembryder alle Dæmninger af de medbragte
Fordomme. Hun ilygter til den geistlige Husven, Pastor
Manders. Var hendes Ungdomstilboieligheds zarte
Sværmeri endnu for ængsteligt og drømmende til at ytre sig
selvstændigt, — dette første, ubevidste Oprør, der som
et voldsomt Skrig trænger frem af hendes krænkede
Natur, følger hun øieblikkelig og hensynsløst. Lydig havde
hun ladet Baandet knytte, fordi man havde lært hende
at tro paa dets forenende og helliggjørende Kraft; men
stærkere end al Lydighed er den dunkelt følte Ret til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free