Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Alving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Fortvivlet tilstaar Osvald for sin Mor, at Aarsagen
til hans ■ Reisetræthed« ligger i en Hjernesygdom, som
allerede engang har fremkaldt et Vanvidsanfald.
Angsten for et nyt Anfald er det, som har drevet ham hjem.
Og i hans dødelige Angst blander sig de bitreste
Selvanklager; — Lægens Formodning om, at han lider for
sin Fars Synder, har han naturligvis forarget afvist.
Med Osvalds Bekjendelse omstyrtes Fru Alvings sidste
Haab. Der er ingen Befrielse fra Fortiden. Lig
Ildebranden, der samtidig bryder ud i det Asyl, hun har
ladet bygge til sin Mands Minde, — slaar der fortærende
Flammer ud om hele hendes Liv, en eneste, luende
Ild, som lægger alt i Aske, — lige til Grunden.
Men heller ikke her fornægter det dybe Træk sig,
der tvinger hendes Sorger og tragiske Oplevelser til at
fromme hendes Erkjendelse og Længsel efter Sandheden.
Med hendes sidste Lykke falder det sidste Slør. Thi
ligesom Ildebranden heller ikke bare ødelægger, men
ogsaa lyser vidt omkring, og høit op over Himmelen, —
saa bliver ogsaa den glødende Flamme, som for altid
forstyrrer hendes Livslykke, tillige en Opklarelse og
Oplysning for hende.
Det er Osvald selv, som bringer hende til at se og
forstaa. Forgjæves har han flygtet hjem, klager han; den
melankolske Ensformighed i det Liv, som leves her,
jager ham ind i altid mørkere Tanker. Og den
Tungsindets graa Sky, der ligesom Regnskyerne udenfor driver
al Solglæde paa Flugt, vækker uvilkaarlig Trang til vilde
Nydelser, lader uvilkaarlig den brakliggende L’ngdomslyst
»arte ud i Styghed."
4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
