Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Alving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Alving.
57
sidste Sandhed, — Modet til at tage Osvalds
Selvbebrejdelser fra ham, idet hun viser ham Faderens Billede,
som det er. Hun gjør det med en næsten frydefuld
Tillid, trods Pastor Manders’ Forfærdelse; >nu ser jeg
Sammenhængen! Og nu kan jeg tale! — Og endda skal
der ingen Idealer falde!-
Der klinger og jubler i dette som en Forsoning af
hele hendes Livs Strid. Thi hvad den tvungne
Helligholdelse af de traditionelle Idealer ikke formaaede: at
bringe hende til i Aand og Sandhed at blive ét med sin
Ægtefælle og mildt at lukke sin Sjæl op for ham, —
det formaar den fulde, fordomsfri Forstaaelse at udrette.
Sandheden, som hidtil idealforstyrrende, ubønhørlig skred
gjennem hendes Liv, og som hun alligevel altid paany
uforfærdet fulgte med sin Længsels varme Trang og
Tørst, — straaler mi np nver hende i fn altomfattende
Glans, i hvilken hun tor se og tilbede Ideal og
Sandhed i en ny, stor og seirende Sammenhæng.
I denne lille Scene kulminerer Dramaet, og er i sin
indre Udvikling fuldkommen afsluttet. Det er strax efter
Asylbranden; endnu lyser den store, hendøende Ild over
til dem og driver spøgelseagtige Røgskyer op mod
Nathimlen. Men over Fru Alving, som derinde glad og modig
taler til sit syge, forpinte Barn, hviler Ødelæggelsens
skarpe Skin kun som en mild Glans. Og i denne
straalende, milde Glans staar hele hendes ruinerede,
nedbrændte Liv for hende i ophoiet Forklarelse, —
tragisk, men forsonet.
Hvad herefter følger er ikke andet end den
uafvendelige Skjæbnes ydre Forløb: Osvalds Vanvidsanfald,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
