- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
66

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 2

Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.

Dette Spørgsmaal faar sit oieblikkelige Svar i et
Skud indefra Loftet. Dog ikke mod den elskede Vildand,
men mod Hedvig selv var det rettet. En hjelpeløs, uendelig
Smertes Svar paa en dødelig Grusomhed. Og et
fuldgyldigt, tydeligt Svar; thi det siger baade, at hun er hans
Barn og aldrig har været noget andet, — udelukkende
hans, — med hele sit unge Liv og ind i Døden, og
tillige, at hun ikke kunde være Barn af hans Aand, men
at hun aandelig var i Slægt med Gregers, — at hun
var af andet Stof, hørte hjemme i en anden Verden end
Hjalmar og hans Lige.

Denne overraskende Vending fra Vildanden til sig
selv, fra Offer til Selvofring er ikke saa besynderlig, trods
Hedvigs Livsfriskhed og unge Alder. Thi hun er i hine
farlige Gjæringens og Ungdomslidenskabelighedens
Overgangsaar, da, som Relling advarende lidrrvkker det,
»Stemmeskiftningen« foregaar.

Det er betegnende, hvad Gina allerede tidligere
fortæller om hende, at hun har begyndt at »hussere« saa
stygt med Varmen derude i Kjøkkenet. Det kalder hun
at lege Ildebrand.« Thi hun er i den Alder, da det, som
nylig var Børneleg, allerede er paa Grænsen af Alvoret;
da Legen selv anelsesfuld bliver som til en Tænden af
Flammer og Funker, og Faren altid er forhaanden. Aldrig
ellers er det afgjørende og vigtige saa nær og
umiddelbart forenet med det uskyldige og barnlige. Det er
For-aarstiden, da Jorden smykker sin Overflade yndelig med
smaa /.arte, uskyldige Blomster, mens den i det skjulte
sitrer og bæver. Over den unge Sjæls fredelige Eventyr
og Idealer gaar det med en Gang som en stormfuld Kraft,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free