Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedvig.
75
trang noget beruset og overstadigt, der paatrykker ham
Vagabondstemplet.
Hans Idealer er ikke egentlig Livsnæring for ham,
ikke den kraftige sunde Kost, som gjør arbeidsglad og
omsætter hine høieste Drømme og modneste Tanker i
Skaberkraft og Skaberglæde. De er ham snarere et Slags
linere Nydelsesmidler.
»Du ved," siger han til Rosmer, »at jeg er et Stykke
af en Sybarit. En Feinschmecker. Har været saa alle
mine Dage. Jeg har mættet mig i mine lønlige
Forestillinger med en Fryd, — aa, saa svimlende stor —!
Hvorfor skulde jeg ogsaa profanere mine egne
Idealer, naar jeg kunde nvde dem i Renhed og for mig
selv?«
1 denne Sværmen og Drømmen i en ideal
Fantasiverden for sit eget Behags og for sin egen Nydelses
Skyld fjerner Brendel sig saa langt fra Gregers, at han
næsten minder mer om Hjalmar end om denne.
Vidunderlig fint og dybsindigt krydser disse to
Mennesketyper hinanden i ham. Man kan tydelig forfølge de vage
Linjer, i hvilke de alle tre gaar over i hinanden og synes
at smelte sammen til en eneste tragisk
Menneskefremtoning. Hjalmar og Brendel er saa at sige de Trappetrin,
der fra den rene Idealitets Tempel, hvor Gregers hersker
som Præst, til forskjellige Sider forer ned i det menneskelige.
Paa den ene Side ser vi en Idealisme, som ikke vover
at rette sig op i sin fulde Høide og Kraft: den vover sig
ikke ind i Sandhedslivets Frihed og Fare og søger,
istedetfor Templet, at bygge sig en skjærmende, hegnende
Fjæle-bod af Illusioner, en oppyntet Skinverden, i hvis Halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
