Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rebekka.
83
Alvor som Kranse af beskedne Evighedsblomster at
slynge sig om Billederne af de Døde.
Ikke før har Rebekka betraadt Rosmersholms
Jordbund, for hun forstaar, at det maa være en let Sag at
herske her, at erobre Stillingen. Hun forener jo i sin
Individualitet begge de Magter, som Rosmer allerede
tidligere underkastede sig, Krolis bydende Kraft saavel som
Brendels oprørske Aandsretning. Og medens hun med
Fremgang indvirker paa ham i denne Retning, leder
hans Vilje, egger hans Forstand, lykkes det hende næsten
af sig selv at vinde hans Hustrus, Fru Beates, Hjerte.
Beate, en fin, sensitiv Natur, et kvindeligt Sidestykke til
Rosmer, kommer ligeoverfor Rebekka i en Tilstand
af et Slags desperat Forelskelse.« Hun føier sig
overvældet af den selvtrygge, ubundne Styrke i Rebekkas
Vcesen; som bedovet af den blir hun hende næsten
viljeløs undergiven. Det er en Tiltrækning mindre af
Kjærlighed end ved Hypnose, og en Føielighed mindre
af Overbevisning end ved Suggestion. Derfor blir der
heller ikke nogen Forandring i deres Forhold, naar
Rebekkas Handlemaade vækker Smerte, Skinsyge og
Forfærdelse i hende; Rebekkas grænseløse Magt over
denne zarte, spagfærdige Skabning suger Næring af
Frygten som af Kjærligheden.
Imidlertid slumrer endnu Vildheden i Rebekka, som
Lysten efter Bytte hos det hvilende Rovdyr. Endnu er
hun fuldkommen tilfreds i sig selv, og ud af hendes frie,
mættede Kraftfylde strømmer der et Pust af frisk Natur
ud over Kulden og Tungsindet i det Rosmersholmske
Hus, — belivende og berusende. Endnu er hendes Ind-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
