Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
ham til sig, virker frastødende paa hans ømfindtlige Natur,
som noget plagsomt, unaturligt.
Medens paa denne Maade den blyge Renhed i Beates
Kjærlighed blir uigjenkjendelig under sine sygeligt
fordrejede Træk, bærer Rebekkas Sanseglød et mildt,
beaandet Ansigt tilskue, — et Ansigt, som hun ved. at
Rosmers Øine gjerne og kjærlighedsfuldt dvæler ved.
Besidder hun end ingen Magt over sine oprørte Drifter,
saa har hun dog Besindelse nok til indenfor disses
Grænser at øve den Selvovervindelse, som skal til lbr
at komme Maalet nærmere. Det er Rovdyrets naturlige
I.ist, dets bløde Pote og snedige Gebærder, naar det,
fyldt af graadigt Begjær, sniger sig rundt om sit Bytte.
Hvad hun gjør kan næsten lignes med en Natur-akt og
antager mer og mer Karakteren af det elementære,
driftmæssige, jo længer hendes Handlinger river hende
med sig. Hun er som det af Storme piskede, oprørte
Hav, der uafladelig aabner sig til Afgrunde og maa suge
alt, som nærmer sig disse, i sig. Der gives intet, som
kan skride hen over de oprørte Vande og berolige dem.
Hendes eget Selv driver uden Ror og Styre om paa
Bølgerne, i passiv Gru og sløv Angst, som om hun var
en udenforstående Tilskuer ved dette hendes
Lidenskabers frygtelige Spil, og selv i Fare for at gaa under
i det. Saa kjæmper hun i Undergangens Fortvilelse med
Beate paa den synkende Livsbaad. »Det var,« siger
hun, »som en Kamp paa Baadkjølen mellem Beate og
mig.«
Ud af den samme blinde Nødvendighed handler
hun — eller rettere: handler det ud af hende, — da hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
