- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
88

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 2

Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.

end han for lyttede til Brendels Lærdomme, overgiver
han sin Aand i hendes Hænder. Og Bevidstheden om
at bære hans Kraft og Lykke i sig virker døvende paa
hendes Erindring om det skrækkelige, som maatte ske
for at muliggjøre alt dette. Alle hendes Forhaabninger
synes at gaa i Opfyldelse. Rosmer blir Fritænker,
opgiver sit Præstekald og tænker paa, sammen med hende,
at bære en friere, gladere Lære ud blandt .Menneskene,
en Lære, som skal gjøre dem til »glade Adelsmennesker."

Og i Tidens Løb lever Rebekka sig saa ind i hans
vakre, milde Tænkemaade, at hendes Lidenskabs
pinefulde Utaalmodighed dæmpes. Ikke for intet lever hun
ved Siden af en Rosmer, i hvis fine Sind alt det ubundne
og tøilesløse, som hun lærer ham, uvilkaarlig forvandler
sig til et positivt Ideal, til en begeistrende Mission, som
skal bringe Menneskene Hjælp, Fred og Forsoning. Ikke
for intet aabner i deres daglige Samliv hele hans Sjæl
sig for hende med alle sine skjulteste Stemninger og
Rørelser, — »saa fint og saa blødt som han følte dem.«
Langsomt foregaar noget sælsomt i hende.

»Det kom lidt efter lidt. Næsten umærkeligt, — men
saa overvældende til Slut. Lige til Bunden af mit Sind.»
Det gaar hende som en Røver, der forvovent har kjæmpet
sig frem til sit Bytte, men naar han staar foran det og
betragter det i hele dets fine Skjønhed og Kostbarhed,
vaagner de gode Instinkter i ham, og langsomt synker
den udstrakte Arm. Taus og bevæget blir han staaende,
fortabt i Betragtning, indtil al røverisk Lyst opløser sig
i Længsel og Beundring og det begjærlige, lystne Blik
i stum, dyb Skuen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free