Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
som denne besidder hun Øieblikke af Sundhed, af
Øn-sken, af Liv; kun som denne trækker hun sig ud af
Passiviteten, af Sygdommen og Afkræftelsen. Derfor
stjæler der sig lige til det sidste, endog midt under
hendes fuldstændige Sindsændring, ved hver levende
Deltagelse, ved hver handlende Bevægelse, nogei af det
gamle Selv ind i hende. Saaledes ser vi to hinanden
modsatte Ytringer umiddelbart følge hinanden, da
endelig Rosmer frir til hende, — da han endelig beslutter
sig til »at stille en ny, levende Virkelighed op mod
den triste Forgangenhed," — for at fri sig fra sine
Selvbebreidelser. Först trænger der sig et jublende Skrig
over hendes Læber, og derpaa, ligesaa spontant, kjæmper
»Neioet sig frem. Hun formaar ikke mer at være
lykkelig. Den Forvovenhed, som med raa Næve vilde røve
Lykken, formaar nn ikke engang tenger ;ir lidsrrsékke
den sitrende Haand for at modtage den, naar den rækkes
hende som Gave.
1 dette Øieblik er Beates Hævn fuldbragt. Fra den
Kampplads, paa hvilken Rebekka seirede i Kampen om
Magten, er hun sagte — sagte bleven trukken over paa
Beates eget Gebet, — Beates, som tilsyneladende
indrømmede hende alt, lige til det sidste. Og der staar
hun nu værgeløs; thi i den uegennyttige, forsagende
Kjærligheds Helligdom gives der ingen Vaaben.
Men dette er endda ikke den sidste Opreisning,
som Beate faar: Rebekka skal ikke bare fuldstændig
beseires, ikke bare gjøres livsudygtig; hun skal ogsaa
frivillig udlevere sig selv, frivillig bekjende sit Nederlag.
Efter Rosmers Erklæring ser hun hans Selvpinsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
