Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
sitrende Nøgenhed, og blotstiller sig saa, — for at redde
den andens Sjæl. Hvergang Rebekka handler, saasnart
hun træder ud af Passiviteten, viser Forskjellen mellem
hende og Beate sig bestandig.
Rosmer, hvis hele Haab og Tro ved Rebekkas
Be-kjendelse styrter sammen, er i Øieblikkets Forvirring
ude af Stand til at vurdere hendes Handling efter dens
sande Værd. Han kommer gjennem dette Indblik i det
forgangne kun i Vildrede over hende, og Følgen er, at
det lykkes Kroll at gjenvinde sin Indflydelse paa ham.
Han faar ham til at opgive alle frie Ideer og Planer og
at slutte sig til sine tidligere Venner. Men netop nu
føier Rosmer dobbelt dybt, hvor fuldstændig hans
formentlige Kraft, ja selv hans Tænkemaade, bunder i
Rebekka, og at den Frihed, han drømte sig i Besiddelse
af, ikke var andet end — Afhængighed af hende.
Efter hans Hjemkomst fra Kroll og Vennerne slaar
derfor hans förste Foragt for og Fordømmelse af Rebekka
om i Fortvilelse. Han ved, at han uden Troen paa
hende er hjemfalden til sin egen Holdningsløshed, og
han sporger allerede, ikke bare tvilende, men
længselsfuld: »hvor kan jeg tro dig fuldt ud.«
Rebekka minder ham ikke med den mindste
Antydning om, at det fuldgyldige Bevis for hendes
Sinds-forvandling jo allerede ligger i hendes opofrende
Be-kjendelse. Hun er beredt til at gjøre alt for ham; alt,
hvad han bare kan optænke, for gjennem et frivilligt og
gladelig bragt Offer at give ham Selvtilliden tilbage,
Troen paa sin Kraft til at adle Mennesker. Hun ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
