Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellida.
lige Tilsynekomst bragt i Overensstemmelse med Ellidas
symbolsk-fantastiske Opfatning af ham. I hvert eneste,
selv det mindste Træk, spiller han i to Farver, eftersom
den nogterne eller den drømmeagtige Belysning falder
paa ham; han vexler som Havfladen selv, eftersom
Dags-eller Maanelys brydes i den.
Efter sin Optræden at dømme er han uden Tvil
den erfarne, øvede og frygtløse Eventyrer, der har tumlet
sig ligesaa grundig om i alle Livets Forhold som paa
Havets Bølger, og for hvem tøileslos, stormende Frihed
er det Element, i hvilket han alene kan aande. Men for
Ellida dukker han ligesom op af Bølgerne ved den
ensomme Strand. Hans Fortid bliver Ilende fjern og
fremmed, som hvilte den paa Havets Bund; intet oplyser
hende om hans Personlighed. Og begribelig nok gjør
han heller ikke noget for at klare op i dette Mørke for
hende i de faa Samtaler, deres korte Samvær derude i
Skjoldvigen tillader dem. Ikke engang om sine Reiser
taler han til hende; kun om Havet selv og dets Bolger,
om Storm og Stille, om Havet i de mørke Nætter og
om Havet i glitrende Solskinsveir. Om Hvalerne og
Springerne og Sælhundene, som pleier at ligge derude
paa Skjærene i Middagsvarmen. Han taler med hende
om det, som de begge kjender og elsker: det, som han i
Brændingen lærte at kjende som Virkelighed og
Erfaring og hun fra Stranden som Længsel og Symbol.
Efterhaanden forsvinder hele hans personlige Fysiognomi
i den Grad bag disse Skildringer, at det tilsidst staar
for Ellida, som om han, ja ogsaa hun selv, tilhørte
og var i Slegt med Havets egne Væsener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
