- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
112

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t iS

Iienrik ibsens Kvindeskikkelser.

Og ligesom hans Tales Art understøtter hendes
fantastiske Opfatning af ham, saa ogsaa hans Maade at
handle paa. Besluttet og voldsomt handler han; som f.
Ex. da han myrder Kapteinen, eller som da han »vier«
dem til Havet, — taust, stille, braadt — : man kommer
til at tænke paa Fiskens snare, lydløse Bevægelser under
Vandfladen, dem man kun vanskelig kan følge. Hvad
han end gjør, træder aldrig de ledende Motiver frem;
det er os uforstaaeligt og uigjennemtrængeligt. Det er
Træk, som ligesaa tydelig karakteriserer hele hans
Eventyr-Skikkelse, som de tillige uhyggelig synes at
passe ind i Eliidas sygelige Tankeliv.

Hans Magt over hende tiltager med den Rædsel,
han indgyder hende. Da han ved hin Vielse til Havet
som ved en Tryllehandling for altid binder hende til
sig og derpaa rømmer Stedet for det begaaede Mord,
ligesom atter synkende ned i de Bolger, af hvilke han
steg op, foler Ellida sig næsten lettet. Hun beslutter
sig til skriftlig at tage sit Ord tilbage. Men han lader
denne Kjendsgjerning ganske -upaaagtet, betragter hende
fremdeles som sig tilhørende. Alle hendes Forsøg paa
at befri sig er og blir magtesløse, — som naar Barnet
kaster en Sten mod Havets Flodbølge for at stanse den,
— at den ikke skal rive det bort. Han er i Besiddelse
af hin udholdende, røveriske Hensynsløshed, som uden
videre river til sig, hvad den begjærer, og ligesaalidt som
Havet giver det engang grebne Bytte tilbage. Selv i hans
Troskab synes der at være noget af hint stormende,
kolde Havblod, en Fastholden al simpel
Naturnødvendighed, uden ringeste Tanke paa hvad der rorer sig i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free