Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t iS
Iienrik ibsens Kvindeskikkelser.
beror heller ikke paa nogen Forandring i hendes
Til-boielighed; i den samme Samtale siger hun selv ti!
Wangel: »Jeg bærer ikke Kjærlighed til nogen anden end
dig.«
Det er snarere noget, som naar ud over al
Tilboie-lighed, hin Trang og Længsel i en Natur, hvem ingen
oplyser om Livet, hvem ingen anviser dens Plads og
dens Opgave. Wangel havde kun kunnet betvinge hendes
Begjær efter det ukjendte, dersom han virkelig havde
lært hende at kjende det lille Stykke Liv, hvori hun var
hensat, lært hende at forstaa, hvor meget der i en
saadan engere Virkekreds kan være at elske og at skabe.
Ellida har selv instinktmæssig savnet dette; thi senere
bebreider hun Wangel, at han ikke med fastere Vilje
har ladet hende nærme sig til det, som var hans Verden:
»— — Jeg er jo saa rent rodløs i dit Hus, Wangel.
Børnene eier jeg ikke. Eier ikke deres Sind, mener jeg.
–Naar jeg reiser,–saa har jeg ikke en Nogle
at give fra mig — ikke en Besked at lægge efter mig,
hverken om det ene eller det andet. — — Saa rent
udenfor alt sammen har jeg været lige fra den förste
Stund af.«
Og ligesom de Mennesker, der lever omkring hende,
ikke formaar at bryde hendes Passivitet, saa føier hun
heller ingen Skinsyge ligeoverfor Wangels afdøde
Hustru, hvem baade han og Bornene har beholdt i kjærlig
Erindring. Strax i förste Akt ser vi Foranstaltninger til
en hemmelig Fest for den dode Moder; overalt pyntes
der med Blomster til hendes Minde. God og
sandheds-kjærlig som hun er i alle Ting, anerkjender Ellida saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
