- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
119

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ellida. 125

meget mer disse kjærlighedsfulde Erindringers Ret, som
hun ogsaa selv lever i noget forgangent. Man kommer
ved denne lille Blomsterscene uvilkaarligt til
sammenlignende at tænke paa den yppige Blomsterpragt,
hvormed Rebekka smykker Værelserne paa Rosmersholm,
forat Rosmer skal lære at glemme den üode, der ikke
taalte Glæde og Blomster. Hvor zart skiller ikke Ellidas
Optræden sig fra denne lidenskabelige Egoisme, naar
hun venligt sætter sin egen Buket til de andres: »skulde
ikke ogsaa jeg være med at feire — Mors
Fødselsdag?« Netop den milde og passive Karakter, der her
samtidig kommer til Udtryk i Godhed og i
Ligegyldighed, er Grunden til den øiensynlige Modsigelse, at
Ellida, den for Indflydelse mere modtagelige Natur, meget
længer modstaar Indflydelsen af sine Omgivelser end
Rebekka. Med sin hele Viljes Magt bemægtiger Rebekka
sig fra Begyndelsen af Mennesker og Ting paa
Rosmersholm, det levende som det døde. Hun gjør det med en
saa skjæbnesvanger Kraft, at hun tilsidst ligesom ikke
kan komme ud igjen, at hendes Vilje senere ikke
formaar at rive sig ud af den Kreds, hun har bemægtiget
sig. At Ellida og Wangel ikke i samme Grad taber sin
Ejendommelighed ved hinanden, muliggjør senere en
langt sundere Udvikling af deres Forhold; det gjør
Ellidas inderste Formæling med Wangel i Slutningen til en
frivillig, selvstændig Handling, til en Akt af høieste og
og bevidst Valg, — saa rent forskjellig fra hin Rebekkas
Selvopgivelse, — hun, som kun i Døden kunde forene sig
med den elskede. Istedetfor den vilde Energi og den
sygelige Svaghed, som i Rebekka og Rosmer saa dødelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free