Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellida.
127
viskel hos Ellida, at hun slet ikke kjender ham igjen, da
han træder ind i Wangels Have; derimod ser hun
fremdeles i sit Fantasibillede lydelig for sig den blaahvide
Perle i hans Brystnaal, hint døde Fiskeoie, der
symboliserer alt for hende og udirykker, hvad der af grufuldt
er forbundet med hendes Vision. Saasnart den
almindelige Ubestemthed ophører, saasnart den fremmede Mand
i Person træder frem for Ellida, bliver der fantastiske
Drømmebilledes Virkning usikrere.
Derfor hilser Wangel det som en Vending til det
bedre, da den fremmede Mand personlig vender tilbage:
>Der er nu traadt et nyt Virkelighedsbillede frem for
dig. Og det skygger for det gamle, saa du ikke længer
kan se det.–Og det skygger for dine syge
Forestillinger ogsaa. Derfor er det godt, at Virkeligheden
kom.«
Den fremmedes Tilbagekomst er saaledes ligefrem
en Betingelse for hendes Helbredelse og hendes indre
Frigjørelse fra ham. Den anden Betingelse er da
rigtignok Wangels Gjenerobring af hendes Hjerte og hendes
Tanker. 1 Modsætning til den fremmede Mand er han
vistnok personlig om hende; men han bliver gjennem det
symbolske Drømmebillede af det kjendte holdt fjernt
fra hendes Liv. Hun eier intet Blik for Wangels dybe
Dragning mod hende, der nærmer ham til hende i altid
mægtigere Kjærlighed, indtil det endelig lykkes denne
Kjærlighed med stærk Haand at rive hende ud af den
fremmedes Magt. Hun vender sig vistnok instinktmæssig
til sin Husbond, men kun som den af sine egne Lidelser
ganske optagne Syge vender sig til Lægen, der muligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
