Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellida.
129
forsømt at forebygge hendes Gemyts Forstyrrelse,
forsømt i rette Tid at byde hende den sunde, frie I Jvsgrund,
i hvilken hun havde kunnet fæste Rod og voxe sammen
med hans Tilværelse. Xu, da hun i sit Indre altid
voldsommere river sig los fra ham, vil han ikke se paa,
hvorledes hun langsomt forbloder i Længslen efter den drømte
Frihed. Han ved, at hendes Lidenskab for den
Ubekjendte ikke er noget andet end Frihedstrang. »Din
Længsel og Higen efter Havet, — din Dragning imod
ham, — imod denne fremmede Mand, — det har været
Udtrykket for et vaagnende og voxende Frihedskrav i
dig. Andet ikke.«
Men kun fordi hun tror sig ganske uforstaaet af
ham, i sit Indre ganske fremmed for ham, foler hun sit
Egteskab som Ufrihed, som Fangenskab. Thi alene
Forstaaelse, og Kjærlighed heringer Forskjellen mellem er
Baand, der binder to Mennesker sammen, og en Lænke,
der smeder dem sammen. Og i et eneste Øieblik kan
Baandet bli til Lænke, eller Lænken til fri Forbindelse.
Ellida oplever dette med Forbauselse hos sig selv,
da hun ser, at Wangel kun af Kjærlighed gir hende
Friheden tilbage. Stille og bævende kommer det over hendes
Læber. »Saa nær — og saa inderligt—skulde jeg være
kommet ind til dig!«
Idet Wangel kjæmper sig frem til det at kunne give
hende fri og overlade hende Valget for at redde hende
for Vanvid, er han i Virkeligheden overbevist om at
miste hende. Hans Offer er alvorlig ment. Dog, uden
at ane det, river han dermed Drømmebilledernes Bind
fra hendes Øine. Fra det Øieblik af, da hun gjennem
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
