- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
142

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 26

Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.

Anslag ruller mod Strandbredden, lige fra den store
Brænding, der bryder sig op fra Havets hemmeligste
Dyb, til den sidste, krusede lille Bølge, som legende
følger den. Derfor hersker der, trods de enkelte
Livsbilleders og Karakterers Uafhængighed af hinanden, en
vidunderlig Stemningens Enhed, der lader os fole den
skjulte Aandsammenhæng i det hele.

Denne Stemningens Harmoni virker saa meget mere
kunstnerisk, som ogsaa samtidig det Sygeliges febrilske
Rastløshed kommer til Udtryk inden samme, — en rastløs
Drømmen og Trængen ind i det ubestemte. Mesterlig viser
dette sig allerede i det ydre. Ikke bare Kllidas Sygdom
eidet, som aabenbarer sig i en bestandig Uro og Bevægelse;
alle i Wangels Hus synes at befinde sig i en uophørlig
Flakken hid og did, en Søgen-hinanden, en Stræben efter
at faa tale ud. Og betragter vi noicrc den lokale
Baggrund for al denne Rastloshed og Uro, saa vil vi strax
finde en paafaldende Overensstemmelse mellem de indre
og de ydre Forhold.

Vi befinder os i en liden, trang Fjordby nordpaa,
hvis Indvaanere fra lang Tid tilbage har levet udenfor
alt Samkvem med Verden og alle Verdenstanker, ligesom
de gamle Karudser i Wangels Havedam. Da hænder det,
at Turiststrømmen tager sin Vei gjennem den lille By,
i Sommermaanederne hvert Aar, paa Reisen opover for
at se Midnatssolens Under. Men kun igjennem gaar den;
den hverken opholder sig der nogen Stund eller tager
nogen af de gamle Karudser med, — med til de vilde
Fiskestimer, som gaar derude i Havet. Nei; kun den af
lang Slummer endelig vakte Fantasi drager den med sig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free