Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedda.
ct vældigt, langsomt hendøende Alvor, og derfor kan
Parodien her paa samme Tid blive Forberedelsen til en
ny Tragedie. Den blir Ouverturen, der indleder den sidste
store Kvindeskikkelses, Hedda Gablers, Optræden.
Hine Toner, som vi i Ellidadramaet fornam ligesom
noget ved Siden af, noget medklingende, stiger og voxer
i det følgende Drama og blir det altbeherskende. Men i
den uhyre Kontrast mellem den tomme I.eg og det, som
skjuler sig under dens Maske, ligger Overgangen fra det
spegende og harmløse til det skjæbnesvangre og
tragiske.
Den gjennemgaaende Splid mellem Villen og Kunnen,
mellem det, som Menneskene drømmer og tilstræber, og
det, som de faktisk udretter og er, — denne Ironi, der
hviler over alle Bifigurerne i Fllidadramaet, skjærpes til
det yderste og blir derfor af ligefrem rystende Virkning
i Hovedfiguren Hedda Gabler. Hedda repræsenterer den
høieste Grad af hin Selvmodsigelse, som hine til
forskjellige Sider i naiv Harmløshed legemliggjør. Hvad
hun fremstiller er: maadelige Frihedsfordringer og den
fuldstændigste Afvisning af enhver Pligt og ethvert
Ansvar, sammen med den Svaghed, der lader sig
undertvinge af det mest intetsigende og tage til Fange af det
smaaügste. Den Halvhed, der vakler frem og tilbage
mellem Modsætningerne af tam og vild, fri og bunden,
uden hverken Konsekvensens eller Forsoningens Mod,
er i Hedda bleven til et ironisk Paradox: den indre
Tvang for der angivelig vildfødte til altid at spille
Tamt, fordi fuldstændig Mangel paa egen Kraft og egen
Personlighed tvinger det til denne Modsigelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
