Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedda.
’45
Storm hensynsløst og uden Forskjel driver ondt og godt,
slet og ædelt frem. Hvad andet skulde der vei komme
ud af en Natur som Heddas end en af Kjedsomhed
hidset Ondskab, der ledes af smaalige Bevæggrunde. Det
förste, vi erfarer fra hendes Liv, er, at hun med
misundelig Ærgrelse pleiede at lugge sin Skolekamerat, fordi
denne havde et saa meget vakrere krøllet Haar end hun
selv. Noget af denne /Ergrelse følger hende gjennem
hele Livet; saasnart hun tænker paa Theas tykke, blonde
Haar, gribes hun af den samme vilde Lyst til at svie det
af, en Lyst, som hun allerede dengang med Møie
beherskede. Men kun høist sjelden slaar hendes Ondskab
ud i Handling; thi kun naar det kan ske paa den
ufarligste Maade, kun naar hun, staaende overfor en
Værgeløs, intet har at frygte, giver hun efter: »Saadant kommer
over mig, ret som det er. Og saa kan jeg ikke la det
være«.
Disse Ord sigter til en underfundig Krænkelse, som
hun i Stykkets Begyndelse tilføier gamle Frøken Tesman
for dennes gammeldagse Klædnings Skyld. Men
betegnende nok skjuler hun ogsaa her den ondskabsfulde
Hensigt under en afmaalt Høflighed, under en glat Maske,
som hun aldrig lægger af.
I sin Faders, gamle General Gablers Hus har hun
havt Anledning til at øve sig i ydre Beherskelse. Den
»gode Tone« og den ydre Anstand indtager her omtrent
samme Plads som i Andres Opdragelse bindende Pligt
og gammeldags Moralstrenghed. Er end begge Dele
tilsyneladende det samme, saa ligger dog i første Tilfælde
Betoningen udelukkende paa den ydre Form; og dermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
