Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedda.
’45
hed, som Eilert Løvborg er i Besiddelse af; hun føier
tydelig, at dette rimeligvis vilde stemme med hendes
Livsideal, hvis hun ikke var for »feig« til at tillade sig
et saadant. »Ja Mod — ja! Den, som havde det!«
klager hun, — Mod til at foragte og afstreife alt det,
hvori hendes Væsen ligger som i et trykkende Snorliv:
det korrekte Maadehold, den dadelløse Anstand, den
selskabelig sanktionerede Forms æsthetiske Skin. Hun
kan ikke smutte ud af dette trange Fængsel; hun er
gjennem sin Svaghed dømt til at forblive den tamme
Hedda med de vilde Lyster; men det, som der i hendes
Øine falder »et Skjær af uvilkaarlig Skjønhed« over, det
er den »modige Handling«, som træder ud af det
kjede-liges og korrektes Ramme. Derfor synes Løvborg hende
selv i sin Forkommenhed og Udsvævelse ingenlunde
hæslig: uvilkaarlig idealiserer hun ham —: »hed og freidig,
med Vinløv i Haaret«.
Fordi Hedda endnu i den Grad staar under Løvborg,
formaar hun heller ikke at redde ham fra at gaa
tilgrunde. Det er en Kvinde af en ganske anden Natur,
som hjælpende strækker sin Haand ud mod ham. Det
er Heddas forhenværende Skolekamerat, den for sit
lokkede Haar saa misundte Thea Rvsing — gift med den
gamle Foged Elvsted, hvis Børn hun har opdraget. —
Elvsted har giftet sig med hende, fordi »det koster ikke
stort at holde mig,« som hun siger; »jeg er billig. Men
de har aldrig kommet til at holde af hinanden; thi »han
holder vist ikke rigtig af nogen anden end sig selv. —
Vi har,« bekjender hun, »ikke en Tanke sammen.«
Hverken begavet eller paa anden Maade fremragende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
