Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 26
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
har hun levet et tungt, glædeløst Liv i stum
Pligtopfyldelse; men det høieste Ønske paa Bunden af hendes
Sjæl er, trods det, ikke noget Begjær efter Nydelse og
Frihed, men kun Længslen efter en virkelig Opgave, et
virkeligt Hjem. »Aa, dersom jeg havde noget Hjem!
Men jeg har ikke noget.« Det, som falder tungest for
hende, er den Skintilværelse, hun fører i sit Fgteskab;
hun vil i fuld Sandhed kunne gaa op i et Arbeide, en
Kjærlighed; hun vil have en Virkekreds, et Menneske,
for hvem hun i Sandhed er nødvendig.
Blandt alle de Personer, der er grupperede om Ellida
eller Hedda, er Thea en af de mest jevne, den mindst vilde
eller fribaarne Natur. Men ved sin Længsel efter det
egte, denne Trang til at omsætte hele sit indre Liv i
fuld Virkelighed, hæver sig eiendommeligt stort af fra
alle Skinvæsenets og den toileslose Nydelsessyges
Repræsentanter.
Da Løvborg kommer til Foged Elvsted som
Huslærer for Theas Stedbørn, vinder hun ved sin
uegennyttige Dygtighed hans høieste Ærefrygt og Beundring.
I sin Trang til at give noget og være noget for andre,
ligemeget hvad det indbringer hende, danner hun en for
sterk Modsætning til hans egoistiske Utoilethed, til ikke
at gjøre et sterkt Indtryk paa ham. Naar han ser paa
hende, gribes han af Beskjæmmelse; han lærer frivillig
Maadehold og Pligttroskab. »Han la af sine gamle Vaner.
Ikke fordi jeg bad ham om det. For det turde jeg aldrig
gjöre. Men han merked nok, at sligt noget var mig
imod. Og saa lod han det fare.«
Aldrig taler han med hende om det, som udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
