- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
164

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 26

Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.

sig paa den usikre Mulighed for en Ansættelse ind i
Gjæld; han vil fremfor alt se hende lykkelig og munter.
Det er som et Billede paa denne enfoldige, trofaste
Kjærlighed til hende, naar han i anden Akt varter hende op
med de Ord: »fordi jeg synes, det er saa svært morsomt
at opvarte dig, Hedda!«

Hun paa sin Side har helt fra først af bedraget ham.
For at bestemme ham til et Frieri har hun med rigtig
Instikt sværmet med ham om et fælles, hyggeligt Hjem,
som hun sagde sig at længte efter. Med allehaande Ofre
skaller han hende dette Hjem; men hun har i Stilhed
ment noget ganske andet: aabent Hus, Selskaber, Hyldest,
Tjener i Livreé og Ridehest. Kun dette kunde i hendes
Øine opveie den Kjedsomhed, der ligger i: »— evig og
altid at være sammen med en og den samme.« Hun
længter ikke efter nogen dybere Forstaaelse, ikke efter
nogen høiere Aandsart hos denne Ene«, der er hendes
Fgtefælle: og intet synes hende mere overflødigt end
Thea’s Krav paa Fællesskab i Arbeidet, en fælles
Livsopgave. Medens det Aandsbarn, som Løvborg og Thea
kan takke hinanden for, er det dybeste Udtryk for deres
Livsforbunds Alvor og indre Nødvendighed, føier Hedda
med Rette sit forestaaende Moderskab som Indbegrebet
af alt latterligt og tilfældigt, som en Parodi paa hendes
Væsen og Vilje ved hendes eget Legeme. Thi ligesom
Livsfrembringelsen gjælder som Kjendetegnet paa to
Modsætningers virkelige Formæling, paa deres indre Enhed,
saa er Ufrugtbarheden Merket paa Selvmodsigelsen, der
gjemmer det uforenbare i sig. For Hedda ligger derfor
det forfærdelige, det ligefrem utaalelige i Fordringen til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free