Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedda.
at skabe, — skabe Liv, med hvilket der uundgaaelig
følger en hel Hob af ideale Pligter. Ud af denne til
evig Uproduktivitet dømte Tilværelse fører ingen Vei
tilbage til Virkelighedens Fylde og det frugtbringende
Liv, og da den absolute Livstomhed i sig selv indeholder
en Modsigelse, saa siger Hedda ganske følgerigtigt om
sig selv: »Mangen Gang synes jeg, at jeg bare har Anlæg
til en eneste Ting i Verden. — — Til at kjede Livet
af mig.«
Men ligesaa nødvendigt slaar denne uhyre Tomhed
uformidlet om i den mest materielle Nydelsessyge;
Fantasien, der er ude af Stand til at hæve sig om end aldrig
saa lidet, kryber vingeløs omkring paa Hverdagslighedens
Grund og griber begjærlig efter ethvert Pirringsmiddel,
som Øieblikket byder. »Sybaritismens« »Feinschmeckeri«
som endnu i Ulrik Brendel eller i Eilert Lovborg hor
ogsaa en aandelig Mening, har i Heddas Sjæl mistet det
sidste Spor af .Vandighed og hænger udelukkende ved
det materielle Behag. Meget karakteristisk er derfor den
lille Scene, i hvilken hun erfarer, at Tesmans pekuniære
Forhold ikke tillader hverken Livréetjener eller Ridehest.
Strax truer hun med sine Pistoler: »Naa, — en Ting
har jeg da ialfald at muntre mig med saalænge.«
Denne Trusel virker ikke bare barnagtig, men
samtidig ogsaa symbolsk; vi foler her, hvor uhyggelig nær
Hedda staar Døden, hvor uhyggelig ringe det Livsstof
er, som hun tærer paa; et Par Bagateller, som Tilfældets
Vind blæser fra hinanden, og selve dette Livs Mening
slukner.
Mens vi ser Hedda for os ljasende eller gjespende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
