Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Hilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 26
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
uden at have fattet en anden Beslutning, strax efter af
Bygmesteren lader sig fantasere ind i en umulig
Fremtid og drommer om, hvorledes han skal besøge hende
i hendes eventyrlige Prinsesseslot.
Det viser sig her særlig rydeligt, hvorledes Hilde kun
i et eneste Punkt er ham overlegen, er den herskende,
mens hun samtidig forbliver afhængig af ham som
den hendes Idealdrøm udførende Part. Uden hans
Hjælp er jo alle hendes Drømme bare Luftslotte; kun
han kan sætte Grundmur« under dem; kun han kan
gjøre dem holdbare og beboelige for Livet. I denne
Uselvstændighed og indre Afhængighed tilstaar hun ham
med Rette, at han alene har gjort hende til det, hun er,
og at det »at se ham stor, — med en Krans i Haanden,«
— er det eneste, som kan give hendes Liv Vrærd, ja, at
det ei hende mer end Livet. Saaledes sluat huu i dybeste
Grund barnlig magtesløs og passiv modtagende, kun
istand til at kræve af ham hans Løftes Indfrielse, til
som en Kreditor at inddrive sin Fordring. Og idet hun
gjør det med en Ubetingethed og en Hensynsløshed, som
binder og betvinger Bygmesteren, bliver det først rigtig
klart, hvilken Ironi der aabenbarer sig i hans Skjæbne:
han har indseet, at han ikke kan spille sin egen Gud, at
han ikke kan være fri og selvstændig i Liv og Handlen,
og nu har han altsaa intet andet opnaaet end istedenfor
den Gud, han engang adlod, at tilbytte sig den lille
trodsige Hilde. Guds Bud om at leve til hans Pris og
Ære har han foragtet; at leve for sig selv formaaede
han ikke, — og nu maa han endnu engang lære Lydig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
