Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historien med denne bestyreren drev over da. Ida
Elisabeth forærte hende en rigtig søt lyseblaa volle*
kjole, som Else blev henrykt for denklædte hende
godt ogsaa.
Saa begyndte sommerferierne, og gjesterne kom
baade her og i Vallerviken.
Det plaget Ida Elisabeth en hel dei at alle disse
menneskene skulde se hun var i omstændigheter
igjen. _ Mange av sommergjesterne var saanne som
kom igjen aar efter aar hit, og de ældre fruerne især
var saa venlige og deltagende og fulde av spørsmaal,
naar de Kom i butikken og kjøpte sysaker og bade*
hætter og slikt. Buden bort blev hun ogsaa flere
ganger, men sa konsekvent neitak til alle.
Hun lot Else ekspedere saa meget hun kunde,
men hun maarte jo stadig ind for at finde ting som
den anden ikke visste hvor var og saan. Desuten
hadde hun sagt at Else kunde faa fri en times tid
om formiddagen for at gaa og bade, naar ikke der
var noget særskilt at gjøre. De første dagene spurte
Else: «kan jeg faa gaa nu?» Men derefter strøk
hun paa dør, straks veninderne kom utenfor, og saa
blev hun borte hele formiddagen, kom hæseblæsende
hjem til middag: «Gid, jeg ante ikke at klokken
var saan masse! Uf, jeg er saa lei for det - det
gjorde vel ikke noget, Lisken, at jeg kom til at bli
litt længe?» - Om aftnerne var hun altid ute. Frithjof
ogsaa var paa farten støtt. Det var velsignet frede*
hg, syntes Ida Elisabeth, naar hun saan var alene i
huset om kvelden.
Soveværelset var ikke saa værst liter, med vinduer
baade ut imot haven og to store vinduer til veien
men der stod de store piletrærne utenfor og skygget!
saa lyset i rummet blev dæmpet, grønagtig urolig
som av gjenskjær fra sjøen. Naar vinden bevæget
de svaie kvistene, mumlet det i dem med en vndi°-
rislende liten lyd. Det faldt slik ro over Ida Elisa*
beth naar hun holdt paa herinde og fik de smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
