Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
128
efter veiret. Da Else kom ind med kaffelars, opdaget
Ida Elisabeth at hun hadde vist simpelthen været
borte et litet nap.
Saa dækket smaapikerne av bordet, og smaagut*
terne, Vikarr og Geirmund, blev urolige av utaalmo*
dighet foran den stængte døren til stuen. Men en*
delig lød tegnet en langtsyngende violintone der*
inde fra. Guttene buste paa døren saa den brast op
med begge fløier, og der stod juletræet og straalte
og glittret og Jens Braatø i lysglansen med felen un*
der kindet: I himmelen, i himmelen det var en
gammel folketone som han spillet, og imens listet alle
de andre bort og satte sig stille ned rundt om i stuen.
Til Jens Braatø la bort violinen og buen, tok den
svære gamle bibel og knappet op messingspænderne.
—_ Ida Elisabeth husket, for to aar siden, hvor
umulig det hadde været at holde Sølvi rolig, mens
Bebbe læste juleevangeliet. Kallemand laa med hodet
mdtil brystet hendes da hun saa ned paa ham ,op*
daget hun at han sov.
Saa blev hun sittende med ham, da Jens Braatø
tok op felen igjen og svigermoren satte sig til pia*
noet. De andre _ tok i ring om juletræet. Borghild
Braatø slog an, violinen satte ind skjært og straalende,
og de stemte i alle sammen og sang: «Kimer I klok*
ker, ja Turner før dag i det dunkle —»
Men efter det første verset brøt Borghild Braatø
av, sprang op og kom borttil hende: «Du maa være
med du og, Lisken min - og Kallemand - kom nu»
hun kysset Ida Elisabeth fort og ømt paa kindet.
«Ikkesandt - det er da jul vel!» Ida Elisabeth mum*
let befippet, tøflerne de var for store til hende —og
svigermoren brast i latter, lykkelig befriet: «Blaas!
Her tar vi det som det falder vi!»
Hun brøt ind mellem Frithjof og Helga, den ældste
av de fremmede pikerne, puttet Kallemands ene haand
ind i farens, hektet moren ind paa den anden side:
«Saan! Saa danser Kallemand omkring juletræet mel*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
