- Project Runeberg -  Ida Elisabeth /
174

(1932) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

174
rev det ut av fingrene hendes og perlerne faldt paa
gulvet og trillet ind i kroker og skjul, og hvergang
blev det færre og færre som hun fandt igjen —.
Hun fik redde sig og barna mens det endda var
tid. Plutselig slog det ned i hende som et ind*
fald, men hun bildte sig ind at hun ante en hem*
melighetsfuld betydning i det: hvis hun greiet at
berge dette nye barnet frelst frem og det blev gut,
saa skulde det hete Tryggve. Sølvi og den Tille
som ikke hadde faatt saa meget som et navn i ver*
den engang nei saan skulde det ikke gaa en gang
til, saa længe hun orket at slaass for et levende
liv -.
Ida Elisabeth pakket kufferterne sine. Hun hentet
fra butikken fire sæt godt varmt undertøi, strøm*
per og en genser til gutten, en mørkegrøn jumper
og tre par strømper til sig seiv. Med sin slanke,
handelsskolepene skrift bokførte hun hvad hun hadde
tatt. Olise fulgte hendes bevægelser med de rare,
brune øinene sine som likesom var saa tause.
«Hvis du kunde ligge her om nætterne ogsaa,» sa
Ida Elisabeth, «saa vilde det vel være det bedste.
Du er ikke rædd for det vel? Esbjørnsens hører dig,
hvis du banker i taket. Du kan bli her, ikkesandt,
til du hører nærmere fra mig.»
«Du vet det.» Hun skjønte at Olise skjønte hvert
gran.
Selvfølgelig det hadde hun ikke tænkt paa før,
men det kunde jo godt være at det var utover hele
stedet her forlængst, hvad Frithjof hadde bedrevet i
byen.
Det nyttet ikke at harme sig for det. Det nyttet
ikke at hun harmet sig, fordi Frithjof snakket og
drøftet hende med moderlig forstaaelsesfulde ven*
inder, og med sin mor og sin far og sine søstre og
kjæresten fra sanatoriet, hvis han var av samme ulla.
De var slik det var bare naturlig at de stod sam*
men, raadslog om hvordan de skulde ta hende, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idaelisa/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free