- Project Runeberg -  Ida Elisabeth /
276

(1932) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276
Det var ingeniør Berges fødselsdag og hun skulde
faa champagne: «Ikke vær kjedelig nu da!»
Men Ida Elisabeth blev ved sit og forsikret, det
var umulig. Hun gav geburtsdagsbarnet en rose til
at sætte i knaphullet og fandt en rosenknop til frø*
ken Sørli og en til sakføreren; vinket til dem fra
grinden og ropte god fornøielse —.
Hun hadde ikke engang hatt lyst til at bli med,
konstaterte hun med litt forundring.
Næste kveld stod hun ved vinduet i prøveværel*
set og la i orden nogen modejournaler, da hørte hun
at det klang oppe i havegrinden. Nu kjendte hun
alt Toksvolds maate at slænge den igjen paa.
Han opdaget hende der i vinduet, kom bort og
stod utenfor. De gamle stauderne som grodde ind*
til husvæggen var som en bugnende hæk mellem
dem, med akkeleiernes hvite og lyserøde blomster
svævende over, intenst lyse i kveldsskyggen.
Over blomsterhækken rakte han hende en kjæmpe*
pakke i graapapir:
«Det var disse blaaveisene som jeg lovet Dem
engang. Herredsgartneren sa det var ikke bra at
plante dem ind saalænge de stod med blomster, der*
for saa har jeg ikke kommet med dem før —»
«Men det synes jeg virkelig er altfor snilt av
Dem —»
Ida Elisabeth pakket op. Indi var der flere lag
gamle aviser, og da hun hadde aapnet for det sisste
laa det krøllede vaate avispapiret fuldt av jord som
hadde drysset av rotterne raa, løs brun muld med
barnaaler og mose imellem hun saa med en gang
for sig granskogen som de hadde kjørt igjennem.
De gamle bladene var brune som lær, men hver rot
bar en tufs av nyt aarsløv, silkemykt og skinnende
grønt med fine sølvhaar i kanten av bladene som laa
slappe i papiret. Med et litet stik av bedrøvelse
tænkte hun, uf jeg er rædd at de ikke vil komme sig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idaelisa/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free