- Project Runeberg -  Ida Elisabeth /
362

(1932) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362
forklædet uten at huske det var blodig. De løp
nedover jordet med kjælken; der var bare rim og is,
men det gik da an at ake der. Hun gjettet at det
var Carl som hadde faatt de andre til at ta paa sig,
fordi han ikke hadde lyst til at komme hende for
øinene nu Bojan maatte ha fortalt det til guttene
ogsaa, nu skjønte hun deres generte væsen overfor
den lille kusinen. Hun husket fra sin egen barndom
det var den uskrevne lov at man sier aldrig noget
til de voksne om slikt at man er blit skræmt av
fæle mænd, tiltalt paa skoleveien, bedt om at gaa
med; og at kameraterne sig imellem hviskende op*
lyser hverandre om hvad som er hændt dem som
ikke fik reddet sig unda manden itide. Bojan stak*
kar var vel for liten til at føle, det maa ikke tales
om eller hun var blit for ødelagt.
Men med den bitre motviljen hun kjendte ved
tanken paa at hendes gutter hadde faatt høre slikt
gik det op for hende: det var omtrent i orden at
Else skulde til Tveito men nu kunde hun ikke
forsvare at sende Bojan op i flokken av Tveitos barn.
De hadde været med hit, etpar stykker, da hun sydde
konfirmationskaapen til den ældste selvfølgelig
visste de alt hvad landsbarn pleier vite, men de saa
ut saa uskyldige som sundheten seiv.
Hun sat og graat endda, da Else kom ut paa
kjøkkenet:
«Men gid Lisken hvad er det —?»
Ida Elisabeth forsøkte at vinde over skjelvingerne
og graaten. Men hun blev jo nødt til at snakke
med Else om det. Kanske, hvis Bojan kunde komme
et sted hen hvor hun ikke fik anledning til at snakke om
det, at hun kanske kunde glemme. Men hvorhen —?
«Det var fru Viker som var herinde. Hun for*
talte noget som Bojan har fortalt derinde. Aa Else,
Else, saa frygtelig det er —»
«Men gid» sa Else forskrækket. «Er det no’
galt med Bojan I»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idaelisa/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free