Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—42—
Det første forlangendse til et maal,
som skal indføre-B som skriftspwg paa
skolerne for Umoden ungdom, maatte vel
være at dset var — jeg vkisl ikke fi fær-
dig, for det blir et sprog aldrig —
men ialfald nogenlunde gjennem-arbei-
det som skriftsprosg; dset maa da ialfald
ha fundet sit eget thngdepunkt· Mse»n
det er maalftrceverne de første til at
indrømme" at det ikke har, saa snart
detreises motstand fra Østslands»byg-
derne; og de forfikver oss at det er
god plsaidss for Østlandsm«aale11 e tisl at
gjøre sig gjældende- Det foreligsgsende
,,l-andsmaal«, eller »normal«, er alt-
saa et eksperimenh et forsøk. M)e11 er
ikke Norgse»s ungdsom for dsyrebsar tisl at
være prøveklnt for forføk?
" 2.
Det næste spsorsmaal er: hvsord»an har
stortinget tænkt sig att de lærerkræfter
skal skaffes, som trænges naar landss-
maalsstilen nu til hossten skal indflettes
paa alle høiere skoler? Skal det være
nogen msening idet, er dset vsel ikke
likegyldsig hvordan den undervisning
bslir. Det er sandelig ikke let at skrive
»landsmaal«, det viser bedst de fleste
sad dem som skriver det. Je»g fik en
klar forstaaelse av det ved i flere aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
