Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
nordøstpaa skulde der ogsaa være folk; — og den
tiden kom nok, at der blev naboer! — Der var øieblik
nu, da han var sikker paa at han kom til at se den
dag da det meste av landet heromkring vilde være
optat. Og i de stunder var der noget betagende over
ham. Der sprang utstraalinger fra den tætvoksede
skikkelsen; hele manden blev saa vakker, ansigtet
saa mykt; ordene var bare glæde hvad de end sa. —
— —––––Hver gang der blev en pause i eventyret,
tiet han Per Hansa om fremtiden, arbeidet rastløst,
blev ofte ilter og uvøren i ordene, og ikke den bedste
at omgaaes med.
— Ho Beret kunde ikke se andet i besøket end et
litet avbræk i ensomheten. Fakta var der, og det gik
vel ikke an gjøgle sig fra dem —: her laa
uendelig-heten og strakte sig i evighet, og der var ikke noe
at gjøre ved den tingen. — At her nogensinde skulde
bli bebygd, vilde være et større under end at døde
stod op og gik omkring! —
Men saa hændte det, at der en ukes tid senere
kom et andet tog sigende med kvelddimmen. Det
var et stort tog, — 6 spand hester med likesaa mange
vogner. En hel buskap fulgte efter.––––Det
mørknet sterkt av kvelden som de kom inden syne. Begge
guttene hos han Per Hansa vilde straks avsted for
at se, og slos allerede om hvem som skulde ride toget
imøte. Men saa kom faren og bød dem være hjemme,
og saa bestemt sa han det, at de forstod det ikke
nyttet at nævne det igjen. — De skulde ikke rende
fremmede i øinene, som om de ikke hadde set folk
før, — det blev vel tidsnok at snakke med dem
imorgen! — Han vilde bare gjøre sig en tur bortover og
høre om de trængte poteter. Dermed gik han.
Hos han Hans Olsa hadde de ikke set følget; der
brændte lys, saa han Per Hansa, og han gik forbi.
Tønset’n stod ute da han kom; toget var et stykke
sørpaa, og holdt vel langt vest til at tænke sig dit.
«Du faar fremmen,* hilste han Per Hansa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
