Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
skynde sig; de hadde det travelt, de skulde baade
pløie og bygge inden sneen fauk! —
Den fremmede begyndte at gaa vestover. — —
Han Per Hansa var like i hælene paa ham. — Han
slap et inderlig hjertesuk, at græsset maatte ha reist
sig pent efter ham!
Manden lot ikke til at være i tvil om veien. Som
de nærmet sig stedet, sagtnet han gangen og skjøv
græsset tilside med foten. Han Per Hansa saa
flekken først der paalen hadde staat, og hadde saa nær
glemt sig og storledd. Ak ja, Vorherres sol og regn
hadde nok gjort hvad de skulde gjøre siden han var
her sidst! Der var ikke saa meget som et brukket
straa at opdage. Forresten tok nu manden feil
ogsaa; han gik baade for langt nord og for langt vest
før han la sig paa knæ og kjek rundt. Men han
gjorde det: han gik nogen skridt, la sig paa knæ og
saa bortover,-reiste sig, gik, og saa paa knæ igjen; og
længere og længere unna flekken bar det. •––––––––
— Han Per Hansa kunde slet ikke holde sig; der kom
nogen glade kluk op av halsen hans; men han
sanset sig i tide og hostet dem bort.
Manden lette og lette, paa kryds og tvers, i
førstningen hurtig som om det var den letteste sak av
verden at finde merket, men f6r saa langsommere og
mer forsigtig. — Nu bandte han saa fælt ogsaa. —
Han Per Hansa forstod saapas engelsk at han skjønte
det meste av det, og undredes slet ikke paa at manden
maatte si noget under slike omstændigheter! —
Manden reiste sig og ropte paa nogen av de andre.
— Der kom én fra leiren; det var en liten mand, med
gulrødt haar og et ansigt saa fregnet som en
lyng-rabb. Og nu begyndte de to at snakke lavmælt sig
imellem; de saa paa han Hans Olsa, og krysset hele
strøket, men fandt ingenting.
Han Hans Olsa fulgte med i det som foregik, saa
godt han kunde. Det store, grovtskaarne ansigt med
de knudrede træk, der til dagligdags var selve ærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
