- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
191

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

fandtes der ikke lækrere mat paa kongens bord end
slike ænder! —

— ■––––––Med fik han hende ikke. — «Vi
trænger det ikke!» sa hun forknytt og tidde.

Skymningen kom; karene for sin vei, og hun gik
der alene med barnet.

Men saa var vinteren kommet; sumpene frøs til,
og saa blev det ikke mer fangst det aar.

Og da fik han Per Hansa tid at strække paa sig
et grand og puste ut.

— «Ja naa tænker jeg næsten, at vi faar bære
litt suppemat til grandene,» sa han. — «Denne gang
skal det bli andet end grævlingmøljeb––––––––––

Alle i det lille nybygget hadde hat det travelt de
sidste dagene før vinteren kom. De ante han ikke
var langt unna, og det var bedst at være færdige til
at ta imot ham. Baade han Hans Olsa, Tønset’n og
Solum-guttene hadde været østover til Sioux River
efter ved, hadde gjort to færder, og været litet
hjemme det sidste. — Der var ikke gjort mange besøk,
hver hadde det travelt med sit. Forresten kom man
ikke saa ofte til han Per Hansa. Det var saa rart
med konen der i huset; litet sa hun; sommetider
følte de som om de kom til uleilighet; hun lot ord
falde som de ikke kunde andet end undre sig over.

Men den dagen guttene bar ænder til alle stuene,
og stod der stolte over herligheten de kom med og
lot ord falde som hørtes som eventyr, gik folk
bortover til han Per Hansa for at høre hvordan han
hadde baaret sig ad med at knipe fuglen. For det
vilde ikke guttene ut med, hvor meget de blev
frittet. Solum-guttene var de første, Tønset’n og ho
Kjersti lot ikke vente paa sig; endelig kom han Hans
Olsa og konen hans.

Da de stod i stuen, glemte de at snakke om
andejagten han Per Hansa hadde drevet, blev bare
staaende og glane opad stolper og nedad vægger. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free