Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
gik paa trods mot dine bud,
maa jeg sørge
tidt og spørge: —
Kan du mig og være god!»
«Christum søde,
bær min brøde,
kast den av i naadens hav!
Jesum snilde,
Frelser milde,
livet dit for mig du gav!»
XI.
Dagen før juleaften snedde det. Næste
formiddag ogsaa. Stille veir og tørsne. — ■— — — —
Mørkt var det ute, og ikke stort lysere i gammene.
Folk sat og sturet i uhyggen.
––––Det stod ikke rart til hos han Per Hansa
nu, alle visste det, og var ræd baade for ham og ho
Beret.––––––Her var det ingen som kunde hjælpe;
— man fik bare vente og se; for snart maatte det
bli en forandring!
— «Kjære folk,» sa Tønset’n og prøvde at trøste
saa godt han kunde: «Ho Beret kan da ikke finde
paa at bli gaaende slik evindelig! — Naa trur jeg du
maa se bortover som snarest, Kjersti!»––––––-—
Begge nabokonene skiftedes om at være der en
stund hver dag. De saa, at han Per Hansa trængte
ans næsten mer end ho Beret; hende kunde de være
til saa liten hjælp, men han og barna gik det an at
gjøre noget for. Og nu var det straks jul, og nu
skulde folk ha det hyggelig i stuene!
En maatte synes synd i han Per Hansa. Han
gik der som en lurvet, herreløs hund, — brændende
i øinene, jaget og ræd. — Barna sendte han nu til
han Hans Olsa en stund hver dag; blev de længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
