- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
227

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

voldsomt. — — Han tok godt om hende, fanget
hende varlig op og bar hende tilsengs; der la han

hende ned og vilde trække klærne over hende.––––

Men hun holdt; — hans kjærtegn ænste hun ikke.
Da han var kommet sig løs, snakket hun til ham,
avbrutt, mellem støn —:

— — «Inat farer jeg fra dig — — — kan du

tænke dig, — jeg maa forlate dig.––––––-Jo, jeg

vet det er slut naa! Vorherre har fundet mig for

min synds skyld.––––––––-«At falde i den levende

Guds hænder,* staar der!–––––––––––––-Aa —

det er forfærdelig! — — — — Jeg skjønner ikke
hvordan du skal greie dig naar du blir alene, endda
jeg har vel været bare til byrde for dig i det sidste.
— — — — — — And-Ongen faar du vel la ho

Kjersti faa,–––––––––––––-hun vil gjerne ha et

barn, og ho er snild.–––––––––––––––––-Og saa

faar du bare ta guttene med dig og drage.––––––––

Det blir rart, kan du tro, for mig, for mig, — at liggs
her alene!*

Der kom taarer fram, men hun graat ikke,
snakket sterkt og fattet mellem ynkene —:

— «Men naa maa du love mig én ting: Jeg maa
faa ligge i Storkista! — Jeg har tømt den og laget

den til. — Du maa lægge mig i Storkista!––––––—

Og saa maa du endelig gi dig tid, og grave hullet

dypt!––––— Du har ikke hørt hvor fælt ulven

tuter om natten, — du skal gi dig tid og grave dypt
ned, hører du!»

Bønnen til konen drog isnende kold gjennem han
Per Hansa, han kastet sig paa knæ foran sengen,
tørket med skjælvende baand kaldsvetten bort fra
hendes ansigt.

––––«Kjære velsignede Beret-guldet mit,» hørte

han sine egne ord langt borte fra, og rædselen i dem.

«Det gaar da over, kan du skjønne.––––Imaara er

du saa fresk som en fugelonge!*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free