Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
av dem — og vi dunket op og ned og skuret
sammen som Queenstown-skuter for utgaaende
strøm. Jeg kunde høre kvindfolk kvække og knise
i de andre palankiner, men min var basen. De
gjorde vei for den, og du kan kalde mig en nigger,
om ikke mine lyserøde musselins-mænd gik og
skrek: „Plads for Maharanien av Gokral-Sitarun!"
Kjender De noget til den dame?"
„Ja," sa jeg. „Hun er en høist agtværdig
dronning nede i Central-Indien, og folk siger hun er
tyk. Hvordan i alverden kunde hun komme til
Benares uten at alle folk kjendte hendes palankin?"
„Det var naygur-mændene som var nogen evige
fæ. De saa palankinen ligge der alene og forlatt
og pokkers nydelig, efter at Dearsleys folk hadde
sat den ned og var stukket av, og saa gav de den
det bedste navn som faldt dem ind. Og det gjorde
de ret i. For alt det vi vet, kunde den gamle dame
gjerne reise inkognito — akkurat som jeg. Det
glæder mig at høre at hun er tyk. Jeg var just
ikke let som en fjær jeg heller, og folkene mine
var fælt saa ivrige efter at faa mig anbragt under
en svær portal som var utstyret ifleng med de
lidderligste utskjæringer og ornamenter jeg nogen
tid har set. Fyf hunen! Det fik mig til at rødme
-— som en — som en maharani."
„Prithi Devi’s tempel," mumlet jeg og tænkte
paa de gyselige billedhuggerverker i den
forfærdelige tempelportal i Benares.
„Prægtig devel, sa De. Der var neigu ikke
andet prægtig ved den end jeg. Halvmørkt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
