Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
engler; ja, de smaa bare føtter var finere end de
hvite hænder paa en lords lady, og mundene
varsom smaa spidse rosenknopper, og øinene var større
og mørkere end paa nogen levende kvinde jeg har
set. Dere kan gjerne le, men det er sandt hvad
jeg siger. Aldrig har jeg set noget slikt, og aldrig
faar jeg se det."
„Nei, naar man tænker paa at De sat og saa
paa kongers hustruer og døtre fra de fleste hoffer
i Indien, saa er der smaa chanser for det," sa
jeg; for det begyndte at dæmre for mig at
Mulvaney var snublet ind i en av de store
dronningmesser i Benares.
„Aldrig, aldrig," sa han bedrøvet. „Det syn
kommer ikke to ganger til nogen. Jeg blev ganske
skamfuld av at se paa. En fet prest banket paa
døren. Jeg trodde ikke han turde være saa
uforskammet at forstyrre Maharanien av Gokral-Sitarun,
derfor laa jeg stille. „Hun sover, den gamle ko,"
siger han til en anden. „La hende det," siger han.
„Det blir længe før hun faar en kalv."
Jeg kunde ha visst det før han sa noget, at er
der noget et kvindfolk beder om i Indien — og i
England med for den saks skyld — saa er det
barn. Og det gjorde mig ganske trist over at jeg
var kommet dit, jeg som er en barnløs mand."
Han tidde en liten stund og tænkte paa sin lille
søn, som var død for mange aar siden.
„De bad, og smør-ilden blusset op, og alt blev
blaat i røkelsedampen, og kvinderne saa ut som
blinkende flammer. De tok tak om hun-gudens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
