Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
i vanry, og dem vilde jeg helst slaa ihjel — som
jeg næsten gjorde det med én engang.
Men som sagt: Jeg laa paa stue med tolv av
jordens værste ukrudt — det var før jeg var gift
— folk som var sanket op av rendestenen —
lumpne slubberter, som hverken vilde le eller snakke
eller drikke sig fulde, som bra folk skal. De prøvet
et par av sine rævestreker med mig, men jeg slog
en kridtstrek rundt sengen, og den som satte sin
fot over streken, vandret paa hospitalet for de første
par dage.
O’Hara hadde lagt stuen for had — han var
min fanejunker dengang ■— og vi kunde aldrig
gjøre ham tillags. Jeg var yngre end jeg er nu,
og det som faldt i min lod av dragelser og
straffe-eksercis, det tok jeg og bet læberne sammen. Men
det var ikke saa med de andre, og jeg vet ikke
hvad grunden er, om ikke den, at somme folk er
født lumpne og gaar til snigmord, hvor et næveslag
er mer end nok. Da der var gaat en tid, slog de
om i sin tone likeoverfor mig og blev liddelig
venlige; og alle i kor bandte de O’Hara.
„Jajaja," siger jeg, „O’Hara er en satan, og jeg er
ikke den mand som vil negte det; men er han den
eneste mand i verden? La ham seile sin egen
sjø. Han blir nok engang træt av at finde at vi
pakker som svin, og griser til uniformen."
„Vi vil ikke la ham seile sin egen sjø," siger de.
„Saa gjør hvad dere vil," siger jeg; „men han
gir dere fanden med fett paa."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
