Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
falde paa Tim Vulmea, som svømmet i blod fra top
til taa. Slutstykket hadde hat god fart bakover
for fuld krudtladning — jeg hadde strævet nok
med at bite patronhylsen sammen, efter at jeg
hadde tat ut kulen, for at krudtet kunde gjøre fuld
virkning — og hadde flænget Tim op fra læben
til høire øienkrok; det hadde revet øienlaaget i
filler og hadde saa tat veien over panden op i
haarroten. Det saa mere ut som en plog hadde
skaaret over ham, end som et skudsaar — om De
skjønner hvad jeg mener—og aldrig har jeg set nogen
mand blø slik som Vulmea blødde. Drukket hadde
han, og ophidset var han, saa der var god
pumpe-fart i blodet. I samme nu de karene som sat
op-paa mig, hørte 0’Haras stemme, sprat hver hen til
sin seng og sang ut aldrig saa høflig: „Hvad er det,
hr. fanejunker?"
„Hvad det er?" siger 0’Hara og rister Tim.
„Jeg tænker dere vet hvad det er, feige, forkomne
kjøtere! Faa fat i en sykebaare og skaf av veien
denne sutrende grisen. Der skal høres mer om
dette end nogen av dere vil sætte pris paa."
Vulmea satte sig op, rokket frem og tilbake
med hodet i hænderne og klynket efter pater
Constant.
„Hold kjæft!" siger O’Hara og sliter ham op
efter luggen. „Du er ikke saa død at du ikke
kan faa femten aar for forsøk paa at skyte mig."
„Det er ikke sandt," siger Vulmea, „jeg skulde
skyte mig selv."
„Det var som pokker," siger O’Hara, „for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
