Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I de gifte folks kvarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
kommanderende. Jeg vilde bli sersjant. Der var
ikke den ting jeg ikke vilde bli. Du store Gud
i himlen, se paa mig! Hvad er jeg nu! Men, la
gaa. Jeg maa komme til de andre spøkelser og
la fare det som spøker i mit gamle hode.
Det var en stor garnisonsby vi laa i — det kan
være det samme med navnene, for det kunde gjøre
brakkerne berygtet — og jeg var hele verdens
keiser udi egen indbildning, og et par tre
kvindfolk mente detsamme. Og la ingen laste dem for
det. Da vi hadde ligget der et aar, gik Bragin,
fanejunkeren ved E-kompaniet hen og tok sig en
kone som hadde været kammerpike hos en
fornem frue der i byen. Hun er død nu, Annie
Bragin -— døde i barselseng i Kirpa Tal, eller
kanske det var Almorah — for syv — ni aar siden,
og Bragin blev gift igjen. Men hun var et
nydelig kvindfolk da Bragin præsenterte hende i
selskapslivet i garnisonen. Hun hadde øine som det
brune paa sommerfuglevinger, naar de glitrer i solen,
og hun var saa smal om livet som jeg om armen
her, og hun hadde en bløt liten knop av en mund,
og om hele Asien hadde været en skog av
bajonetter, vilde jeg gaat gjennem den for at faa et
kys av den munden. Og hendes haar var saa
langt som halen paa oberstens paradehingst —■
Gud forlate mig, som nævner et umælende bæst
i samme mundfuld som Annie Bragin — men det
var som spundet guld, og der var en tid da en
lok av det var mer end diamanter for mig. Aldrig
har der været saa vakker en kvinde, og jeg har truffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
