Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Mulvaney fik Dina Shadd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
mot den næste angrepslinje som laa næsten
para-lelt med os en knap mils vei borte.
Vor kolonne svaiet og bølget oprørt — tre
batterier, divisionens reserveammunition, trænet og
en avdeling sykevogtere og sykebærere. Den
kommanderende officer lovet begrædelig at melde sig
til nærmeste kampdommer som hugget sønder og
sammen, anbefalte sit kavalleri og alt andet
kavalleri til Ebli’s særlige varetægt og trasket avgaarde
for at søke forbindelse med resten av divisionen.
„Vi slaar os ned her for natten," sa majoren.
„Jeg har en anelse om at gurkhaerne kommer galt
avsted. De vil kanske trænge os for at ha noget
at falde tilbake paa. Saa lar vi folkene ta hvil til
transporten er kommet av veien."
En haand grep min hest ved bidslet og førte
den ut av det kvælende støv; en større haand
vippet mig behændig ut av sadelen; og to av de
vældigste hænder i verden fanget mig op i faldet.
Lykkelig den specialkorrespondent som falder i
slike hænder som menig Mulvaneys, Ortheris’s og
Learoyds.
„Det stemmer," sa irlænderen rolig. „Vi tænkte
vi skulde finde Dem nogensteder heromkring. Er
der noget for Dem i transporten? Ortheris vil
fiske det frem."
Og Ortheris fisket det frem under snabelen
paa en elefant; han fisket en tjener og et
trækdyr, begge belæsset med de ting som legemet har
behov. Den lille mands øine straalet.
„Hvis den brutale og tøilesløse soldaterhop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
