Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
„Og- portvin — du har glemt portvinen,
Ortheris; den er ikke saa værst." Terence smattet
irriterende.
„Og vi som sliter os rent fordærvet med disse
her — kænguruerne. Kom dig nu ut og se til at
fortj ene dit brød. Se til at komme dig ut av det
der og bestille noget, istedenfor at staa og grine
deroppe som en jødeape, din skurvete fenier!"
„Naar jeg begynder at komme mig efter mine
forskjellige tilfælde, skal jeg ha en liten privat
samtale med dig. Imidlertid — se op!"
Terence kastet en tom medicinflaske i hodet
paa Ortheris og lot sig dale ned i en sykestol,
og Ortheris kom for at si mig sin mening om
Mulvaney tre hele ganger — og hver gang med
helt nye ord.
„Der kommer at bli mudder en av dagene,"
endte han. „Jaja, det er ikke min skyld, men det
er haardt for B-kompaniet."
Det var meget haardt for B-kompaniet, for tyve
indeksercerte mænd kan ikke lære dobbelt saa
mange fæ hvordan de skal stelle sig, og samtidig passe
sine egne saker. Rekrutterne burde ha været mere
likelig fordelt over hele regimentet; men obersten
syntes det var en god idé at putte en masse av
dem ind i et kompani hvor der var et stort
procenttal gamle soldater. Han fik sin belønning en
morgen, da bataljonen marsjerte frem kompanivis
i echéloner fra høire. Der blev git ordre til at
formere kompanikarréer, det vil si smaa tætsluttede
klumper av mænd som er høist ubehagelige at ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
