Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
at slaa en menig, da jeg hørte lyden av flerret tøi,
og et stykke graa skjorte kom frem under det
flerrede ildrøde paa mandens skulder. Det var bare
et litet nervøst smek av en ophidset gut, men
fuldstændig nok til at sætte hans stilling overstyr, for
han hadde slaat i vrede — og ikke en presset
mand, men en frivillig, som efter reglementet ikke
kunde gi svar paa tiltale. Virkningen var — takket
være verdens almindelige fordærvelse — akkurat
den samme som om Ouless hadde skaaret trøien
av ryggen paa manden. Jeg kjendte den nye drift
av omtale, og jeg var temmelig sikker paa at hver
eneste mand av dem med mange eder vilde sverge
at Ouless virkelig hadde prylet manden op. I saa
fald var det bedst for Ouless at pakke sammen,
hans løpebane som offentlig embedsmand i en
hvilkensomhelst stilling var endt. Flankemarsjen
fortsatte, og troppen gjorde holdt og ret likeover
mit hvilested. Ouless var hvit som et laken.
Fløjmanden var mørkerød. Og jeg kunde se hans
læber bevæge sig i fæle ord. Det var Ortheris.
Efter syv aars tjeneste og med tre medaljer var han
blit slaat av en gut, yngre end han selv.
Endvidere var han min ven og en god mand, en prøvet
mand, en engelskmand. Skjændselen gjorde mig
het, som den gjorde Ouless kold, og om Ortheris
hadde listet en skarp patron ind i bøssen og
avgjort saken med det samme, vilde det ha glædet
mig. Den ting at Ortheris og ingen anden var
blit rammet, var vidnesbyrd om at gutten ikke
kunde ha visst hvem han slog; men han burde ha
11 — Kipling: I dronningens klær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
