Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
rød prik paa det indiske rikes vældige graa felt.
Han maatte arbeide sig alene igjennem krisen, og
ingen kunde hjælpe ham, og ingen brød sig om
det — (dette var løgn, for jeg brød mig en hel
del om det; han hadde paa stedet fortalt Brander
den sande sammenhæng) — hvad enten han greiet
op for sig eller ikke. Tilsidst bet han tænderne
sammen og rettet sig op.
„Tusen tak, det er mere end nok. Jeg føier
ingen trang til at høre mere," sa han med tør,
skurrende stemme, og gik hjem til sit logi.
Brander talte senere med mig og gjorde et
meningsløst spørsmaal — om jeg hadde set Ouless
flerre frakken av ryggen paa Ortheris. Jeg visste
at den skarpe sølvspids vilde gjøre sin gjerning
godt, men det lykkedes mig at gi Brander et sterkt
indtryk av, hvor fuldstændig, hvor aldeles
vidunderlig fuldstændig fjernt hele eksercisen hadde været
mig. leg begyndte at fortælle ham alle mulige
ting om mine drømme om den nye territorialarmé,
og han gik fra mig.
Jeg hadde i flere dage ikke anledning til at se
Ortheris, men jeg fik vite at han, da han kom
tilbake ti! sine kamerater, hadde git en livlig farvet
fremstilling av slagets historie. Samuelson — jøden
— hadde saa erklært at der var liten hygge i at
staa i et regiment, hvor man blev drevet halvt
ihjel og banket som bikjer. Det var en ganske
uskyldig bemerkning, og den klaffet fuldstændig
med de meninger Ortheris hadde git uttryk.
Allikevel hadde Ortheris kaldt Samuelson en unævnelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
